vikar-arbejde

Er en vikar noget for dig?

Som daglig leder i en virksomhed, har du helt sikkert oplevet følgende scenarie: Du står i november måned, måske skal din virksomhed stå juleklar om få dage. Den første opringning forekommer, og din bedste medarbejder har lagt sig syg med en ægte vinterforkølelse. Den næste opringning tikker ind, og du begynder at få bange anelser.

Inden du har set dig om, befinder du dig i en presset situation, hvor din bemanding er i undertal, og hvor den øvrige medarbejderstab ikke kan træde til. Du har voldsomt brug for en vikar! Men er du egentlig tilknyttet et vikarbureau?

Mange virksomheder kan have det splittet angående dét at hyre et vikarbureau til hjælp, når det hele brænder på. Nogle har svært ved at åbne dørene for en komplet fremmed på lånt tid, imens andre kan frygte, at hjælpen ikke vil være optimal eller effektiv nok.

I denne artikel vil du blive præsenteret for tre gode grunde til, hvorfor du bør tilknytte dig til et vikarbureau.

Kompetencer

Det er ganske vist at langt de fleste kan blive vikar. Dog kan alle ikke blive vikarer hos lige netop dig. Ved at tilmelde dig et vikarbureau, vil du skulle tilkendegive de kompetencer, som din virksomhed afhænger af i den daglige drift.

De vikarer som bliver udsendt til dig, vil altså være målt og vejet forinden og sendes kun til din virksomhed, hvis vikarbureauet vurderer, at matchet er det helt rigtige.

Økonomi

En underbemandet medarbejderstab er også en omkostning. I nogle virksomheder vil der ikke være mulighed for at betjene en tilstrækkelig mængde kunder, og i andre tilfælde, vil du som leder, skulle bruge oceaner af tid på selv at skaffe en afløser.

Tid er penge, hvorfor sidstnævnte scenarie også vil være en økonomisk omkostning. Ved at overlade arbejdet til et vikarbureau, vil du være bedre rustet til at udføre dit daglige arbejde, og din to-do-liste vil være noget mere overskuelig, når ikke du selv skal finde en tiltræder.

Netværk

Og hvem ved? Måske finder du en ny potentiel medarbejder i en af de vikarer, som du får tildelt gennem tiden. At tilvælge sig et vikarjob kan skyldes mange grunde. Det kan være en ung garvet gut, som ønsker at tjene lidt i sit sabbatår, eller det kan være en midaldrende kvinde med knivskarpe kompetencer, som har mistet sit job grundet nedskæring.

Siden vedkommende er endt i din virksomhed, indeholder personen i hvert falde nogle af de egenskaber, som du måtte søge. Du ved som sagt aldrig, hvem du får tildelt, men det ved dit vikarbureau til gengæld, og hos dem kan du være i trygge hænder.