Leder: 5 grunde til, at du aldrig må skippe søvnen!

Hvis du arbejder som leder, kender du formentlig til presset – og du har måske tænkt som mange andre: “Jeg skærer bare lidt ned på søvnen, så kan jeg nå det hele”. Det er dog langt fra en optimal løsning og i denne artikel vil vi snakke om, hvorfor.

5 grunde til, at du ikke må skippe søvnen

1) Du er mindre effektiv

Ofte skippes søvnen med den begrundelse, at der ikke er tid til at sove, fordi vigtigt opgaver skal klares. Det er dog bare sådan, at du er væsentlig mindre effektiv i løbet af hele din dag, hvis du har sovet for lidt – og derfor ender du faktisk med at miste tid, hvis man måler på mængden af løst arbejder.

2) Du øger chancen for stress

Arbejder man som leder, er stress nok ikke et helt fremmed begreb. Du har måske ikke været ramt af rigtig stress, hvor hele hverdagen ramlede, men du har måske oplevet signaler på stress. God og stabil søvnrytme er en af de bedste måder, hvis man ønsker at forebygge stress. Når du sover, bliver du “nulstillet” både fysisk og psykisk, hvilket du har brug for, når du skal igennem endnu en hård arbejdsdag.

3) Du opbygger en dårlig vane

Vi mennesker har svært ved at vænne os af med vaner – og derfor er der så mange af os, der spiser usundt, ryger, drikker for meget osv. Hvis du i en længere periode sover for lidt, vil det på et tidspunkt blive en vane, som er rigtig svær at bryde – og du kan ende med at opleve søvnbesvær, når du så beslutter dig for at sove i god tid.

4) Du bliver mere irritabel

Har man ikke fået den gode nattesøvn, vil man virke mere irritabel den efterfølgende dag. Arbejder man som leder, vil man risikere, at ens ansatte begynder at “spejle” ens dårlige sider. Du skal med andre ord være det gode eksempel, så du har en positiv smittende effekt på arbejdspladsen – fremfor den modsatte.

5) Du begår flere fejl

Hvis du ikke har sovet, er din koncentrationsevne væsentlig lavere. Du er dog (som næsten alle ledere) ikke “lige til at slå ud”, så du arbejder videre – for du skal jo være effektiv. Dette resulterer ganske vidst i, at du får løst en masse arbejde, men det vil ofte være fejlbehæftet – og du laver muligvis mere skade end gavn.

Hvad skal du så gøre i stedet for?

Du skal sørge for at få en ordentlig søvn, hvor du kan følge disse 5 søvnråd:

  • Opbyg en god rytme: Gå i seng og stå op på samme tidspunkt (også i weekenderne)
  • Undgå kunstigt lys før du går i seng: Dette er eksempelvis fjernsyn og smartphones
  • Sov 7-8 timer: Dette er, hvad en gennemsnitlig voksen har brug for
  • Sov køligt: Det rum du sover i, skal gerne være køligt (hvad eventuelt vinduet på klem gennem natte)
  • Undgå alkohol og sukker: Vigtigst er det lige før søvnen – men skær også gerne ned generelt