Det sker hver dag, temperaturen stiger og isen smelter. Det leder til øget vandstand i havene, og oversvømmelser på lavt liggende lande. Dette er naturligvis et skræk scenarie, men det kan blive til virkelighed hvis det fortsætter. Der er dog ingen grund til at tro det hele forsvinder nu, der er lange udsigter til den helt store katastrofe.
Der er dog delte meninger om hvad der forårsager alt dette. Er det menneskets udledning af massive mængder CO2? Eller er det naturen selv der stille og roligt ændre på sig. Flere og flere begynder at pege på at mennesket har spillet en stor rolle, og gennem COP møderne, prøver landende indbyrdes at sætte mål for at få nedsat udledningen af CO2.
Der er også gennem den seneste tid blevet fokuseret mere og mere på naturlig energi. Vi har længe vidst den fandtes og udnyttet den, men nu ledes der efter mere effektive metoder, som også er langtidsholdbare. Vi skal til at skifte ud i nogle af vores nuværende energiledere som fx olie. Olie er ved at slippe op, da vi brugere meget mere end jorden kan nå at producere.
Indlandsisen
Indlandsisen indeholder 10% af jordens ferskvand, og den smelter med stigende fart. Der er rapporter fra både hvalfangere, tourist guider, lokalbefolkning og forskere omkring den faldende is. Fra gletsjeren falder der store potioner af isflager ned i havet, som stille og roligt smelter.
Is fjorden ved Ilulissat har trukket sig tilbage med omkring 10 km mellem år 2001 og 2004. Den største udfordring der ligger forude, er om der bliver dannet lige så meget eller mere is, som der smelter. Det ser desværre ikke sådan ud lige nu, men der bliver holdt godt øje med hele processen hvis det skulle ske det eskalere.
Hvis dette skulle ske kan vi se frem til at verdenshavene vil stige med 6 -7 meter. Hvor langt ude i fremtiden dette vil ske afhænger af hvilken forsker du spørger, de mener det kan ske om nogle få hundrede år eller tusind. Med denne udsigt kan det lette lidt at vi har en chance for at gøre noget, enten at stoppe processen eller at forberede os til det sker.
Man skal dog ikke tro at al isen er væk. Ønsker man at rejse til Grønland for at være ved siden af en stor gletsjer er det stadig rig mulighed for dette. Masser af steder, både langs kysten, inden i landet og ude i havet, er det muligt at komme helt tæt på og opleve disse massive stykker is.