Vil du også på ferie?

ferieMange vil råbe højt JA til dette spørgsmål. Der er så en lille tilføjelse, vil du gerne på ferie – uden at det gør ondt på pengepungen? Det gyldne ord for at dette kan lade sig gøre er opsparing. Nogle sukker dybt når de hører dette ord, men læs nu med.

Det at have en opsparing, behøver ikke at være en sur pligt. For nogle er en opsparing, penge der bare står og som ville kunne bruges til så meget andet. For andre går den lidt for vidt, og kan næsten finansiere ens gyldne år da den har være uberørt siden man var 20 år.

Vi skal finde den mellemvej, der gør at vi kan spare penge op, men også at bruge dem med god samvittighed. Det er derfor en god ide, altid at have et mål med sin(e) opsparing(er). De fleste netbanke giver den mulighed, at man kan oprette en konto, og selv navngive dem efter formål.

Steder at spare op

Når vi endelig sætter os for at spare, kan det nogle gange også tage overhånd, fordi vi gerne vil se resultater hurtigst muligt. Det første råd jeg vil give, er at lave et budgetskema og skab dig et overblik. Uden et overblik er det en hel umulig opgave, at finde ud af hvor ens penge er henne.

Med et budgetskema kan man sætte sine udgifter og indtægter op mod hinanden, og se om der er et fornuftigt flow mellem de to. Er indtægterne større end udgifterne er det et stort skridt i den rigtige retning. Er det derimod omvendt, så skal man til at stramme lidt ind med bæltet.

Et meget normalt sted at starte, er at se på hvor mange penge man reelt bruger på tøj, sko, spil, elektronik og andet materielle goder. Der er ofte mange penge at spare ved at skære ned her, eller ved at kigge på brugte vare på diverse hjemmesider på nettet.

Kan man gøre dette alene?

Ja sagtens. Hvis motivationen ikke er stærk nok, eller at man bare ikke kan finde hoved og hale er det muligt at betale sig fra det meste. Der findes flere rådgivere både i banken og privat, der står klar til at hjælpe. Hvis man ikke ønsker at bruge penge på dette, er der flere sider online til at vejlede også.

Det vigtigste er nok, at man ikke forventer at klare det hele på en time. Sæt tid af til det, spred det over et par dage. På denne måde undgår du at gå død i hele processen, og har et friskt blik på det hele hver gang. Det kan også være at du finder nye sider med gode råd hver dag.