Sådan fanger du potentielle kunders opmærksomhed

Driver du din egen virksomhed? Så er du med garanti interesseret i, hvordan du kan øge kundestrømmen. Det er ikke altid lige nemt og det afhænger selvfølgelig også af, hvor skarp konkurrencen er i den branche du beskæftiger dig i. Her får du nogle tips til, hvordan du fanger dine kunders opmærksomhed, uanset branche.

Sæt dig i kundens sted

Du har måske en masse gode idéer til, hvordan du kan promovere dit produkt, men det er ikke altid du skal følge din egen overbevisning. I sidste ende er det kunden der skal købe dit produkt, ikke dig. Derfor er det vigtigt at gøre sig tanker omkring, hvad kunden ønsker at høre og hvad der kan konvertere et besøg på din hjemmeside til et køb.

Måske forventer din kunde, at du har vilde Black Friday tilbud i forbindelse med Black Friday, og har du ikke det, kan det være, at du forsvinder blandt alle de webshops, som reklamerer med Black Friday.

Det kan være en super krævende opgave, derfor er det også en god idé at spørge andre til råds. Det optimale er at lave en stikprøve blandt folk i din målgruppe. På den måde får du en idé om, hvorvidt du er på rette spor. Har du ikke tiden til at give dig i kast med en større undersøgelse, er det også helt fint at spørge familie og venner til råds. Det er dog vigtigt at pointere over for dem, at du ønsker en kritisk vurdering fremfor “venlige” ord.

Synlighed frem for alt

Er din virksomhed stadig i opstartsfasen, skal der gøres en indsats når det kommer til branding. På den måde kan du få spredt dit budskab og folk kan få kendskab til dit produkt. Nu tænker du måske “branding – det lyder dyrt”, men det behøver det ikke at være. Du kan nemlig gøre en hel del selv, for at styrke din branding. Her får du tre oplagte metoder til, at styrke din branding:

Sociale medier

Denne havde du måske set komme, men det er også fordi det er en uhyrlig effektiv kanal – og du kan komme i gang gratis. Lav en Facebook side, hvor du jævnligt laver opdateringer omkring dit produkt, tilbud og nyheder. Bed venner og bekendte at hjælpe dig med at nå ud til flere folk ved at dele dine opslag. Har du et produkt som er fotovenligt, er en Instagram konto også idéel.

Søgemaskiner

Øg din virksomheds eksponering gennem søgemaskinerne. Det er slet ikke så teknisk som det lyder. Du kan finde hundredvis af guides, som kan lære dig de basale tricks inden for søgemaskineoptimering. Det kræver blot at du er villig til at investere timerne i det. Når din virksomhed med tiden er etableret økonomisk, kan du med fordel indgå et samarbejde med et SEO Bureau.

God omtale

Denne falder måske en smule ud fra synlighed, til gengæld er punktet essentielt når vi snakker branding. En god kundeoplevelse er nemlig guld værd for dig som virksomhedsejer. Det betyder nemlig, at vedkommende højest sandsynligt vil anbefale dig til venner og bekendte, som har brug for et lignende produkt/service. Måden hvorpå du kan skabe god omtale, er ved at yde god kundeservice eller gøre noget ekstra, som kunden ikke havde forventet. Det kan eksempelvis være at lægge et stykke slik i pakken, eller sende en rabatkode til vedkommende.