Kalenderen skriver forår, og selvom vejret lod vente på sig længe, så er det endelig til at se på vejrprognoserne også. Forår er på mange måder fantastisk – særligt for de unge. For udover et varmere vejr, så er april også tiden for de mange konfirmationsfester. Konfirmationerne melder nemlig snarest sin ankomst, hvorfor mange familier er i fuld gang med at planlægge fest, skrive taler, vælge tøj og bestille transport. Der er rigeligt at se til. Et punkt i planlægningen, som fylder mere og mere for konfirmanderne, er kørsel fra kirken af. Herunder gennemgår vi nogle af de muligheder, der er – men i sidste ende er det kun fantasien som sætter grænser.
Jaguar, Ferrari eller Maserati
Gennem de seneste par år er standarden steget for, hvilket transportmiddel de unge bliver hentet i ved kirken: Det har været en tilbagevendende debat, hvorvidt man bør lade konfirmanderne blive hentet i seje dyre biler og sågar helikoptere. For mange konfirmander er det dog en oplevelse for livet at blive fragtet i et ekstravagant køretøj, og ligeledes kan det for andre være fint at tage turen til festen i mors og fars Stationcar. Det kan blot konkluderes, at det er helt individuelt for konfirmanden, om overdådig kørsel har en betydning, eller om pengene kan bruges bedre et andet sted.
Nu er det jo ikke alle, som har en Ferrari parkeret i garagen, men det er der råd for. Måske kender du én, som kender én (…), der er så heldig at køre sportsvogn til daglig. Eller også findes der et utal af muligheder for leje af konfirmationskørsel. Måske kan både fars og søns drøm under disse omstændigheder indfries. Det er nemlig også muligt at lease luksusbiler. En række virksomheder herhjemme tilbyder eksempelvis leasing af jaguar til helt formidable priser.
Trillebør og traktor
Det er nok svært at mase en traktor ind i bybilledet, og en trillebør fylder også lidt mere i de små bumlende fortov i indre København. Derfor hører disse kreative tiltag mest til i provinsen. Som et modspil til de dyre sportsvogne er mange unge faktisk blevet hentet i trillebør gennem de sidste par år. Selvom det ikke helt kan erstatte en køretur i en Jaguar, så er det et tiltag som selv de unge også tager til sig med smil og grin.
Cykeltaxi og Christianiacykler
Selvom traktoren får svært ved at parkere foran Enghave Kirken, så findes der også Københavner-venlige transportmidler, som kan få konfirmanderne til at more sig. Pynt eksempelvis Christianiacyklen med alverdens gear, flag og blødt at sidde på. Du kan også leje en af byens cykeltaxier til at samle den unge konfirmand op, og bringe vedkommende videre til festen.