Den danske sommer har virkelig trådt i kraft dette år. Det betyder flere sommerfester. En sommerfest som man ofte glemmer at holde, er sommerfesten for dine kollegaer. Du kan, både som chef og som medarbejder, invitere hele holdet til fest i haven med øl, mad og god musik.
Bed til vejrguderne
Selvom det gode sommervejr har været relativt stabilt de seneste måneder, er det desværre ingen garanti for, at vejret er godt lige præcis den dag, du holder sommerfest. Derfor kan det være en god ide at låne eller leje en pavillon eller et telt til haven, hvis dråberne skulle falde. Det kan i hvert fald ikke skade at være sikker på, at gæsterne kan holde sig tørre.
Musikken i hus
Når invitationerne er sendt ud og de fleste kollegaer har takket ja tak til invitationen, så skal festen stables på benene. En godt sted at starte er ved musikken. Hvis ikke selv du ligger inde med et anlæg, der kan spille højt, så er der helt sikkert en af dine kollegaer eller andre bekendte, der har et, som du kan låne.
Når anlægget er på plads, er det altid en god idé at have en spilleliste klar. Det kan være en mulighed at lave to forskellige spillelister. Du kan lave en spilleliste til, når gæsterne bydes velkommen og i nyder den første øl eller to i ro og mag, mens smalltalken spiller max. Når så promillen tager til, er det måske tid til lidt mere festligt musik – måske endda noget musik man kan danse til, hvis man er modig og tør bevæge sig ud i sådan en omgang.
Med mad på bordet er alle glade
Der er flere forskellige typer af sommerfester du kan invitere til. Hvis du har overskud og god tid, kan du købe en masse gode bøffer og tænde op i grillen. En sikker vinder til en sommerfest er grillmad. Med en god portion pølser på grillen og en lækker salat som tilbehør, kan man ikke gå helt galt i byen.
Hvis ikke man har lyst til at våge sig ud i det helt store madprojekt, kan man også blot servere nogle gode snacks, uden at føle at man springer over hvor gærdet er lavest. Fyld indkøbskurven med billige chips, lidt nødder og oliven, og så er festen godt kørende.
Hvis man har lyst til en mellemting, så kan man bruge lidt tid på at lave lidt lækker tapas. En god sommertapas er at servere lidt blinis med fiskerogn, forskellige salater, lakseruller eller små laksemadder og måske lidt ost/oliven pinde samt andre småsnacks. En lille bid som gæsterne kan spise, mens de hygger sig i det forhåbentlig gode vejr.
Ingrediensen til en god fest
Den sikre vinder til enhver fest er kølige drikkevarer, og gerne masser af dem. I dette varme sommervejr kan det dog være en udfordring at holde øllene kolde. Derfor kan en løsning være at købe en hel masse is, som kan holde de mange øl og drinks kolde.
Hvis ikke du lægger inde med en kæmpe fryser, så kan du heldigvis købe bunker af isterninger hos istilfest.dk, så det problem hurtigt er løst. Selv med rammevis af øl på is, er det intet der får dine kollegaer til at slå håret ud som nogle gode cocktails. Hvis ikke du selv er den helt store bartender, og ikke kan mixe en god gin-tonic, så er redningen lige om hjørnet.
Du kan nemlig bestille en komplet barløsning, hvor du kan hyre bartendere til at komme og shaké nogle perfekte sommerdrinks til dig og dine kollegaer. Når maden er spist og musikken spiller, er det ikke kun de gode sommerdrinks der skal shakes. Skru op for musikken og sæt de helt store hits på fuldt drøn, så du kan byde dine kollegaer til en svingom på græsplænen.