Betænkningstid på kortfristede lån ændrede lånemarkedet

Da staten tilbage ved årsskiftet indførte de såkaldte betænkningstid, var der stor tvivl og uklarhed blandt låneudbyderne over de skfitende vilkår. Nu har markedet reageret, til dets egen fordel.

Nye lånetyper skyder frem

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens “Lov om ændring af lov om kreditaftaler” skulle tilse at forbrugerne var sikre på beslutningen om gældsstiftelse før den endelige accept. Lovændringen gælder for kviklån med en tilbagebetalingstid på maximum 3 måneder, hvor lånets endelige accept nu først kan ske efter 48 timer.

Dette betyder, at markedets låneudbydere har ændret deres produkt således at det ikke længere kun er begrænset til 3 måneder. På den måde undgås lovændringen altså, og betænkningstiden er ikke længere gældende. Det ses bl.a. ved at flere udbydere tilpasser produktet og tildeler oprindelige forbrugslån andre titler, som eksempelvis en online kassekredit.

Forbedrede eller forværrede forbrugervilkår?

For markedet for privatlån betyder det samtidig, at der blot er kommet en yderligere lånetype til porteføljen, som i sig selv er endnu mere forvirrende end dens forgængere.

Da løbetiden på kassekreditten ikke er forudbestemt, er chancerne, alt andet lige, blot blevet større for at tilbagebetalingen trækker ud. Det betyder i sidste ende altså dyrere lån til forbrugerne, som stadig må betvivle markedets integritet.

Ej heller må kreditten forveksles med den oprindelige kassekredit, som kan tilegnes gennem banken. Ved online kreditter udbetales det fulde beløb nemlig med det samme, og derfor er kun tilbagebetalingsordningen identisk med bankens tilbud.

Andre finansieringstyper, som eksempelvis afbetalingsordninger i detailhandlen, rammes altså heller ikke af loven, da det ikke kan betegnes som et ‘kviklån’.